På en pressekonference onsdag i Geneve sagde han samtidig, at hjælpearbejdere fra FN skal have adgang til den sydlige by Deraa, hvor der under det folkelige oprør imod Assads regime har været blodige uroligheder.
– Jeg opfordrer præsident Assad til at efterleve folkets ønsker om reformer og frihed og til at afholde sig fra masseanholdelse af fredelige demonstranter samt til at samarbejde med menneskeretsobservatører, sagde Ki-moon.