Under overskriften “Amerika brænder” skrev den officielle avis al-Iraq onsdag, at USA selv er skyld i, at World Trade Center i New York og forsvarsministeriet i Pentagon blev udsat for attentater med kaprede passagerfly.
– De amerikanske ledere må forvente sådan en lektion, fordi de har udvist ondskab mod mennesker. Det endte med at ramme dem selv lige i ansigtet, det ødelagde deres symboler og fik amerikanerne til at græde bitre tårer, hed det i avisen, der er talerør for den irakiske ledelse under Saddam Hussein.