Der har været en række mindre demonstrationer i Egyptens hovedstad, Kairo, og andre byer landet over med krav om, at præsident Abdel Fattah al-Sisi træder tilbage.
Snesevis af mennesker – måske flere hundreder bedømt ud fra tv-billeder – samlede sig sent fredag aften på Tahrir-pladsen. Det var denne plads, der var epicentret for det folkelige oprør, der i 2011 væltede den daværende præsident, Hosni Mubarak.