Når landets unge onsdag bytter en skoledag ud med en arbejdsdag for at samle ind til den globale elevbevægelse Operation Dagsværk, er det første gang, at pengene går til unge i Grønland.
Operation Dagsværk har nemlig valgt et projekt, som Ungdommens Røde Kors og Røde Kors Grønland står bag. Et projekt, der skal ruste grønlandske unge til at håndtere sociale udfordringer.