19 procent af de unge skal selv finde en afløser, når de bliver syge, selvom det er arbejdsgivers ansvar at sørge for at få udfyldt hullet i vagtplanen. Det er en stigning på to procentpoint siden sidste år.
Sådan lyder den foreløbige konklusion hos Jobpatruljen, der igen i år er på tur rundt i Danmark for at finde ud af, hvordan de danske ungarbejdere bliver behandlet på deres arbejdspladser.