Først forsvandt æg fra burhøns fra detailkæden Irmas køleskabe. Nu er turen kommet til skrabeæggene, som fra mandag ikke længere vil være at finde i Irma, oplyser kæden.
Dermed kan der kun købes økologiske og biodynamiske æg samt æg fra fritgående høns i Irmas 80 butikker. Irma tager konsekvensen af, at salget af skrabeæg har været faldende, siger Irmas direktør.