Blomster, udbrændte gravlys, blyanter og kuglepenne lå sammen i dynger, da over en million mennesker deltog i søndagens fredsmarch og strømmede ind på Place de la Republique i Paris i en af de største manifestationer i nyere tid i Frankrig.
Frankrig og resten af verden benyttede søndag til at mindes ofrene for de terrorangreb, der har ramt Frankrig i den forgangne uge i form af terrorangreb mod det satiriske magasin Charlie Hebdo, drab på en politikvinde og to gidseltagninger.