Næsten et ud af hvert fjerde barn kæmper med følelser af angst under pandemien. Det viser en undersøgelse fra Red Barnet baseret på svar fra over 6000 børn og forældre i flere lande.
Nedlukninger, krav om at holde fysisk afstand og ingen skolegang under coronakrisen påvirker mange børn så hårdt, at de risikerer at få varige psykiske lidelser som eksempelvis depression ifølge rapporten, som Red Barnet har offentliggjort fredag.