De omfattende demonstrationer og optøjer, som i de seneste uger har udspillet sig på gaderne i amerikanske byer, får ikke USA’s præsident, Donald Trump, til at ryste på hånden.
Demonstrationerne er rettet mod politivold og forskelsbehandling. Den brutale anholdelse af den sorte mand George Floyd i Minneapolis den 25. maj er ifølge demonstranterne et symbol på det.