Kvinder kloden rundt markerede fredag kvindernes internationale kampdag med demonstrationer og aktioner. Mange steder stillede de krav om ligeløn, ligestilling og indgreb mod vold.
I Spanien overlod titusinder af kvinder både arbejde og børnepasning til mændene. Kvinders rettigheder er blevet et af de centrale temaer i den igangværende valgkamp op til parlamentsvalget i næste måned.