En talsmand for den russiske præsident, Boris Jeltsin, sagde senere mandag, at Gorbatjov var blevet anholdt. Ifølge talsmanden tilbageholdes Gorbatjov i sin officielle bolig, men ifølge flere rapporter skulle Gorbatjov befinde sig på ferie på Krim.
Imens kørte kampvogne og pansrede køretøjer i stilling på strategiske steder i den sovjetiske hovedstad, Moskva. Der var blandt andet pansret militær ved forsvarsministeriet, ved det russiske parlament, ved den centrale tv-bygning og på Den Røde Plads.