Fidel Castro, der var tæt på det kommunistiske regime i Moskva under Den Kolde Krig, var med til at rykke verden tæt på en atomkrig under raketkrisen, også kaldet Cubakrisen, i oktober 1962.
Spændingerne mellem supermagterne blev stærkere end nogensinde før, da det blev klart for amerikanerne, at Moskva i hemmelighed var ved at bygge affyringsramper til atomraketter i Fidel Castros Cuba. Atomvåbnene, der skulle rettes mod amerikanske storbyer, blev opdaget af et amerikansk rekognosceringsfly den 14. oktober 1962.