Nationalarkivet i USA frigav torsdag aften lokal tid nogle af de hidtil hemmeligholdte dokumenter om drabet i 1963 på præsident John F. Kennedy.
I de timer, der er gået siden, er der ikke dukket nogen rygende pistol op. Og historikere og eksperter føler sig ret sikre på, at dokumenterne ikke føjer noget nyt til en af verdens mest berømte drabsager.