Det var en stor skalp, som i weekenden faldt i præsident Donald Trumps hænder, da han kunne meddele, at det var lykkedes amerikanske specialstyrker at opspore og dræbe lederen af Islamisk Stat (IS), Abu Bakr al-Baghdadi.
Det gav øjeblikkeligt medvind til præsidenten, som de sidste mange uger har været presset af en mulig rigsretssag mod ham hjemme i USA.