Satanister i Danmark har samlet sig i en ny forening. Formålet med foreningen Satanisk Forum er at være et samlested for dansk satanisme, kæmpe for satanisternes rettigheder og mod den kristne opfattelse af satanister, skriver Jyllands-Posten lørdag.
Tre af initiativtagerne er Amina Lap – af satanister også kaldet Corax, Claus Bang alias Odal og Ole Wolf med kaldenavnet Wolf, alle bosiddende i Aalborg. De er trætte af at slås med folks fordomme om satanister.